torsdag den 13. maj 2010

Dampede aparges m/ kold bearnaisedressing

Det er altså forår. Selvom vejret holder på hemmeligheden, så er bøgen sprunget ud og der ligger de lækreste forårsgrønsager i forretningerne. En af dem er asparges, sæsonen er kortest for de hvide, så skynd dig!!

Til en person
1 bundt hvide eller grønne asparges
25 g økologisk mayonaise i glas
½-1 tsk bearnaiseessens
1 tsk esdragon
½ tsk hvidvinseddike
Havsalt efter behag
Sort eller hvid peber efter behag

De hvide asparges dampes i ca 10 minutter (de tykke), de grønne i ca 4-5 minutter (de tynde), men ellers efter behag afhængig af, hvordan man kan lide dem.

Dressing
Bland alle ingredienser sammen i en lille skål og smag til med havsalt og peber. Læg dressingen ved siden af de dampede asparges - så det ser flot ud på tallerkenen. Smager skønt som tilbehør til fx. fjordrejer, dampet fisk, ovnbagt laks, røget laks, svinemørbrad, grillet kylling etc...

Afkrydsning
3 x fedtstof plus dagsrationen for madlavningsolie
Tip
Hvis blandingen smager for meget af eddike, så kom lidt mere mayonaise til. Men husk så at vej de 25 g af så du ikke får for meget. Det er en god måde at få dagens fedtstof på en lækker facon. Alle krydderurter kan bruges - evt også som pynt.

1 kommentar: