mandag den 31. maj 2010

10 musthaves til en slank børnefødselsdag

Børnefødselsdag og 'operation slank' passer bare ikke sammen vel...

Men sådan er det jo, der er fødselsdage et par gange eller fire om året i vores familie, hvor det er mig der står i køkkenet og laver godter til det store fødselsdags-arrangement med et stort og fyldigt 'Tag-selv-kage-boller-kakao-slik-buffet-bord'. Jeg kan jo bare ryste på hovedet, men det er stadig fristende og jeg skal passe på - for jeg elsker det hele :)

Men ligeså meget jeg elsker at holde fødselsdage for min familie - og især mine børn - ligeså meget nyder jeg, at se vægten falde. Så hvordan er det lige man undgår at falde i. Igen - det handler bare om beslutningen. Beslutning, beslutning, beslutning... lidt planlægning og det rigtige i indkøbskurven.

Det behøver ikke at være ødelæggende for vægten. Jeg faldt ikke i - ok, så smagte jeg en flig af kagemanden - men det var også det hele. Og der var ikke en sjæl der lagde mærke til at jeg kun var med på 30% af fødselsdagsbuffet'en.

Her er listen af 10 must haves til et slankt børnefødselsdags-buffet-bord:
1. Et stk. "gratis" kage på kagebordet
2. En stor kande isvand
3. Kaffe og te
4. Light sodavand (ikke til børnene)
5. Gulerodsstænger og agurkestænger
6. En let youghurtdressing til at dyppe grønt-stængerne
7. Grovboller (sammen med de hvide, som alle andre kan smage af)
8. Plante 70 (i en af smørskålene)
9. Fedtfattig ost - på en stor ostetallerken
10. Alt det du ikke rør ved af fuld-fede kager, kagemand, lagkage, kakao, slikskåle, vin, øl... etc.

Faktisk er rigtig meget af et buffet-bord helt tilladeligt, og hvis du lader det være din frokost og gemmer brødet fra morgenmaden - så kan du få:
1. 60 g brød (en grovbolle)
2. 5-10 g 'Plante 70'
3. 50 g fed ost eller 150 g fedtfattig ost (eller halvt af hver)
4. 200 g grønt ifa grønne stænger m. dip
5. Sodavand
6. kaffe, te, isvand

- En ret ok lækker frokost i selskab med dejlige gæster og ikke mindst fødselsdagsbarnet. Og vægten kan samtidig få lov at gå ned igen i morgen :)

Du kan også lave en lagkage som er tilladelig for dig, der måske på DDV programmet... mere om det en anden gang...

Hurra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar