Weekendmenu'en skal jo allerede planlægges nu - og der er hele TRE DAGE at gøre godt med JUHU! Her er lidt inspiration...
Jeg tillader mig at vende blikket mod DDVs hjemmeside, der er sprængfyldt med lækre opskrifter og fantastisk inspiration. Det kræver rette indkøb og ellers ikke meget mere tid, end den du alligevel plejer at bruge på at lave en god middag til dig selv og/eller familien.
"Jeg laver ikke sådan noget vægtkonsulent mad"
Jeg får ofte at vide fra folk jeg taler med, der vel at mærke ikke kender til DDV, at den mad, det er jo slet ikke noget de gør sig i. Det er ikke det de laver, siger de... Det kan man så ret godt se på vommen ;). Men udover det, så ved de bare ikke, at det er ganske almindelig, sund mad, der i rette mængder gør, at vi taber os samtidig med, at vi spiser godt.
Jeg har lyst til at ruske i dem - men har levet længe nok til at vide, at man ikke kan tvinge en hest længere end til truget. Så jeg kan kun sætte mit eget gode eksempel og ligesom her - give gode ideer videre indtil det simpelthen er for lækkert og fristende at sige nej til...
Grillen kan jo godt komme frem nu og der dufter af sommer alle steder - det sætter også sit præg på den mad vi laver. Her er lidt af, hvad vi herhjemme skal nyde i weekenden på terrassen!
Grillet kylling med kartoffelsalat
Grillpølser med kartoffelsalat
Banana split til børnene (og mig!! ;))
Koldskål med friske bær
Ispinde lige fra frysedisken
Og måske jeg laver frugtsalat i store stykker og stiller en lille skål chokoladesauce ved siden af. Det smager godt at dyppe frugten i saucen - måske endda grille nogle bananer.... hmmmm :)
Og så er det ellers bare om at komme i sving og huske, at det kun kræver lidt ryggrad, indkøb og planlægning at tabe sig - imens vi spiser møj lækkert og sundt tilmed...
Rigtig god weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar