Der er så mange informationer derude om kost, krop og sundhed - og jeg hjælper jo ikke til at gøre dem færre heller. I dag bliver det derfor meget kort. Hvis du vil optimere din fedtforbrænding skal du gøre dette:
1) Huske at drikke vand (ca. 2 liter)
- Hjælper kroppen med at udrense, så er der mere plads til fedtforbrænding.
2) Huske at spise (Hvis du følger DDVs progran så skal du have det hele!)
- Undlader du, taber du muskler. Og de skal hjælpe med at forbrænde fedtet. Av av når du så pludselig en dag har tabt 3 kilo muskler og 2 kilo fedt på en sultekur og tror det er 5 kilo fedt. Så begynder du at spise normalt, du tager på og uden musklerne falder din fedtforbrænding - skruen uden ende...
3) Husk din "fedtration" hver dag - den hele! (15 g sund umættet fedt)
- Uden det sunde fedt falder fedtforbrændingen. Kroppen holder igen på lagrene og tror at der er hungersnød. I værste fald smider den musklerne og beholder dit eget fedt.
4) Styrketræne og opbygge dine muskler
- Så støtter du også forbrændingen. Jo flere muskler der skal "slæbes rundt på" jo flere kalorier skal kroppen forbrænde. Vi kan godt lide muskler! :)
5) Husk at mellem måltiderne forbrænder du også
- Det nytter altså ikke noget at gå at småspise hele dagen. Så får kroppen aldrig ro til at forbrænde.
6) Hold blodsukkeret stabilt
- Spis 3 hovedmåltider - og 2 små mellemmåltider (fx eet stk. frugt, 100 g youghurt naturel med 5/10 mandler og lidt frugt, ½ banan eller 3/4 gulerødder). Så vd kroppen at den bare kan fortsætte forbrændingen, ingen sulter!
7) Pas på kontorstolen...
- Prøv at bevæge dig lidt hele tiden og husk 30 minutters motion hver dag. Det behøver ikke være Spandex og benvarmere og en skrigende instruktør og 20 kg sved. Det er let fugtig ryg i 30 minutter - støvsugning heeelt ind under sofaen i heeeele huset...
Nå, det blev da ikke helt så kort va? - måske jeg skal øve mig lidt på det ... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar