fredag den 23. juli 2010

2 gyldne regler der holder vægten nede

Nu går jeg på sommerferie. Og jeg tænker derfor nu på, hvordan jeg bedst kan styre familiens kost i det gode retning. Altså i den sunde retning, der samtidig hjælper os alle med at holde vægten - og måske endda hjælper os af med de kilo, vi ikke gider flashe på stranden.

Vi er nemlig alle fire, store som små, velsignet med en god og (lidt for) sund madglæde. Hvis ikke vi engang i mellem holder lidt igen, så sætter glæden meget hurtigt over i ærgrelse over, at vægten stiger. Vi kan nemlig også godt lide at se noget pænt i spejlet, så det er om at lave alle livretterne på den sunde facon.

2 gyldne regler der holder vægten
Hvor svært kan det lige være at holde fast i de gode vaner over sommeren? Det kan være rigtig svært! For når sommeren sætter ind, så sætter også ferien-adfærden ind. De lange hyggelige dage, alle de mange små og store lækkerier og ikke mindst alkoholen. Jeg skal ikke docere om, hvad der er rigtigt og forkert, for det ved vi allesammen alligevel godt - men tag disse to regler med. De gør underværker, og der er jo kun to :)

1) Mådehold
2) Motion

Så lad fristelserne komme an, men med mådehold og husk at daglige aktiviteter også kan være fx. badminton i haven med ungerne eller kæresten, eller en cykeltur ned til det nærmeste havn efter frisk fisk - lidt har også ret.

Rigtig god sommer!

0 kommentarer:

Send en kommentar