onsdag den 23. juni 2010

Hvad skete der med god gammeldags almindelig kost?

Jeg bliver ret forvirret - og også lidt irriteret - når jeg følger med i slanke-debatterne på TV og i medierne i al almindelighed. Og det gør jeg hver dag. Jeg får SÅ meget at vide, og nogle gange helt modsatrettet. Måske er det kun inde i mit hoved at det opfattes modsatrettet? Men lige i dag er jeg efterladt til at tænke, -Hvad skete der lige med ganske almindelig god gammeldags kost. Og har vi helt glemt mådehold og selvdisciplin hen ad vejen? Og er vi bare en nation, der er på vej med en gigantisk fedmeepidemi??

Så slemt er det nok ikke, men nogle gange gør vi det altså sværere for os selv. Jeg skal ofte påminde mig selv om, at det reelt set er ret simpelt...

Fedt, hvad er bedst?
Der har længe været snak om fedt. Hvad er sundt, hvad er ikke? Det er jo i bund og grund meget enkelt. Plantefedt og umættet fedt er godt, hvis vi gerne vil tabe os. Animalsk fedt og mættet fedt er ikke. Det er jo det fedt vi gerne vil af med rundt om vommen - så skal vi jo nok ikke spise det.

I medierne er der bare meget stor forskel på fedt - der er forskel på olier, på hvad der er sundt og hvad der ikke er. Og der er alskens bud på hvorfor der er godt med noget fedt, når vi vil tabe os. 15 g god sund plantefedt om dagen, så er den hjemme.

Sukker vs sødemiddel??
Der er også røre om sukker vs. sødemiddel. Lad mig lige slå fast at vi ved så meget at sødemiddel er IKKE ok, hverken for børn eller voksne. Der sker jo så meget vi ikke fatter som almindelig dødelige mennesker. Forskere render rundt og finder hele tiden ny viden, som sikkert er os velondt - men jeg bliver bare også forvirret. Der er jo syttentusind forskellige retninger at gå. Og jeg bliver lidt irriteret, når jeg har for mange valg og ikke ved, hvad der er bedst at vælge.

Jeg har aldrig set min mormor høvle en hel kasse smørkager ned
Spis som mormor! Spis ikke noget hun ikke ved hvad er, eller ikke kan udtale! Det er da noget man kan holde sig til! Det er noget med at komme tilbage til kernen af kost. Det er noget med de rene og enkle råvarer. Mælk, æg, ost, rugbrød, frikadeller, grønsager etc... Og da også en småkage om det skulle være... Men ikke nødvendigvis 10 vel? jeg har aldrig set min mormor høvl en hel kasse smørkager ned, nej - hun spiser en eller to til en kop kaffe. Og kaffe...: Det er een god kop kaffe om morgenen, og måske en til om eftermiddagen - og lige en over Glamour. Men ikke de 7 kopper jeg drikker hver dag vel? Måske er vi bare røget ind i overflod og n slags mad-grådighed og har helt glemt mådehold og bruger måske ikke nok indersiden af hovedet?

What to do????
Jeg vil gerne holde den slanke linie, jaja - det er efterhånden feset ind. Men jeg vil også gerne være sund og spise det sunde fedt og alt det der... Skal jeg rette mig efter alt det nye der bliver skrevet? Og hvad er det nu med noget specielt fedt der kan hjælpe mig af med mit mavefedt?

Helt enkelt holder jeg mig jo bare til DDVs program, det virker, det er sundt, det er alsidigt, der er ingen løftet pegefinger, jeg styrer det hele selv. Kalorierne er talt for mig, og jeg kan selv bygge de helt rigtige dage op efter, hvad JEG har lyst til at spise. Og hvad skete der også lige med en tomatmad med mayo. Eller en skinkemad med italiensk salat? Det kender min mormor i alle fald godt :)

Skinkemad med italiensk salat
30 g rugbrød
Plante margarine om ønsket (5 g)
1 dåse bonduelle (hedder det vist) ærter og gulerødder
10 g mayo (15 hvis du undlader plantemargarinen)
25 g DDV yoghurt

Bland grønt (hæld væden fra dåsen) med mayo og yoghurt, smag til med salt og peber.

Tomatmad (giver helt sig selv, men her er den alligevel)
1-2 smagfulde modne tomater
30 g rugbrød
5-15 g fuldfed, ægte mayo
Finthakket rødløg og/eller purløg til pynt

Læg tomatskiverne lidt kunstnerisk og pynt maden fint, det smager bare bedre :)

Næste gang har jeg lovet at skrive om klatlager. Det kender jeg nemlig ikke, men min mormor gør :). Jeg har aldrig fået klatkager -underligt nok- men nu skal det være - helt på DDVsk maner. Jeg glæder mig!

Glædelig Sankt Hans aften!

fredag den 18. juni 2010

Forudsigelighed når det virker...

Hvis noget bliver det samme hver morgen, er det så kedeligt? Selvfølgelig skal der variation til, men måske ikke lige på de travle morgener i løbet af ugen... Der skal det gå stærkt, og stadig være rigtigt.

Lige i øjeblikket fungerer forudsigeligheden ret godt for mig om morgenen. Det ender med, at jeg på morgenbordet foran mig har dette stående:

Pænt anrettet i en skål
- 200 g ylette
- 30 g speltknas
- 2 tsk hybenmarmelade fra Emmerys

En kop kaffe med lidt af dages kvarte minimælk
Et glas appelsinjuice - den gode fra Netto med det orange låg (UDEN sukker :))

Jeg sørger for altid at have det rigtige købt ind - og så er jeg sikker på også at få spist det rigtige :)

En god start på (hver)dagen og forudsigelighed når det faktisk virker, uden at være kedeligt...

onsdag den 16. juni 2010

Sommer = grillmad

Det er da helt uvurderlig dejligt, at man på DDV programmet kan få grillpølser en gang om ugen. For når man siger sommer, så siger man også grillmad. Og i min verden er grillmad også grill pølser, og de hører sammen med en frisk grøn salat med mormordressing og en kartoffelsalat.

Vi har lige haft fodbold-sommer-afslutning i fælledparken, solen var fantastisk og det var jo helt sommer i dag. Der blev efter kampen sat små medbragte grill op og så kunne man ellers fyre på af alskens lækkerier. Fra vores side blev det sådan her...:

Grillpølser (ca. 2, eller efter vægt) på grillen
En "frugt" er byttet med 100 g kartofler

Dressing til kartoffelsalat:
15 g mayo (dagens fedt ration)
50 g ddv yoghurt (1/4 mælkeration)
5 g sennep (1 xtra kryds)
Masser dild
100 g ærter
50 g fint snittet blomkål
Havsalt og sort kværnet peber

Grøn salat med mormor dressing:
25 g ddv youghurt & 50/75 ml Skummetmælk (ca 1/4 mælkeration til sammen) piskes sammen, tilsæt lidt multisød og lidt eddike, salt og peber.
Grøn salat (blade efter smag) og måske lidt ekstra hakket grønt, efter behag eller sult

Og så er det ellers bare om at blande og vende og hakek og snitte - ned i 2x tupperware, et par plast tallerkener, plastbestik, et tæppe, lidt kaffe på termoen etc... og afsted til parken!

Tak for en hyggelig aften - synd børnene tabte til de voksne i fodboldkampen (hehe) :)

tirsdag den 15. juni 2010

Russisk salat er jo helt undervurderet

Ok, stod lige og tænkte, hvad kan jeg lave på 5 minutter som smager mega godt ... Og stod også lige og kiggede ind i et ret uinspirerende køleskab... Hmmmmmm....???

Haves:
rødbeder i glas
yoghurt
mayo
1 koldt kyllingebryst fra i går aftes
lidt blomkål

Ønskes:
lækker, mættende OG slankende frokost der er lavet på 5 minutter og som smager godt

Løsning:
Hak rødbeder og blomkål fint. Bland 15 g alm god mayo med lidt yoghurt (hvilken som helst slags naturel) = russisk salat. Skær det stegte kyllingebryst i fine skiver og læg ved siden af den lyserøde salat på en tallerken og vupti! (i alt ca 150 g grønt)

Ah, mæt igen og kan nu fare videre i dagens tekst :)

tirsdag den 8. juni 2010

Jordbær med wannabe fløde

Jeg bliver stadig forbløffet, når jeg smager opskrifterne der kan passes ind i DDVs kostprogram, der alle er lave på kalorier, sunde og uden sukker. Alt sammen opskrifter, hvor vægten samtidig går rette vej - nemlig NED! :)

Hvis du er til jordbær, og plejer at spise dem med fløde og sukker - så er her en ny opskrift som du med garanti bliver afhængig af... Man kan bruge wanna-be fløden til hvad som helst der lige skal have et pift.

Jordbær med Wannabe fløde
150 g jordbær (tæller som een frugt)

25 g DDV Yoghurt
Skummetmælk
Saften fra en halv citron
Multisød eller sødemiddel (det første er det sundeste alternativ)

Pisk yoghurt, citron og skummetmælk sammen indtil det har den rette konsistens og er let og skummende. Tilsæt SØD eller Multisød efter smag og hæld blandingen over dine jordbær, du kan evt halvere eller kvarte dine jordbær så de farver igennem - det ser fantastisk ud og smager som en drøm!!!

Så skal det bare ikke regne på VORES jordbær, for de danske er de bedste og vi har brug for alle dem vi kan få :)

fredag den 4. juni 2010

Hey, hvad sker der? Jeg taber mig helt vildt ...???

(billede DDV)
Nogle gange er det bare for mærkeligt.... Jeg kan være så god til at holde programmet, være top motiveret, kokkerere, skrive blogopskrifter, tage billeder - og det hele.... Og intet sker der på vægten. Grrr. Men jeg ved jo også godt, at jeg skal fortsætte - for alt kommer til den der venter (og holder programmet). Jeg har 2 kilo tilbage, alligevel kan de sidste kilo sidde ret godt fast...

MEN - så lige pludselig - efter dage hvor tiden har været knap. Det har været de lette løsningers tid og kosten er gået ind under "fornemmelsen for at dagen er endt rigtigt". Jeg har ikke fået skrevet kostdagbog, som jeg ellers er ret god til. Jeg har lavet god sund mad, men måske jeg bare har fået lidt mindre end jeg plejer... ?? Noget har i alle fald virket for vægten fiser ned og jeg er glad!

Og som Inge (Kauffeldt) siger:
-I spiser alt for meget!!! Hvem er nogensinde død af at være lidt sulten? Husk liiige på at man altså forbrænder fedt I MELLEM måltiderne piger! I skal vænne maven til at spise mindre! Så enkelt er det!

Til de af jer der har mødt Inge, så ved man at hun taler af erfaring, og det er en god ide at lytte, hvis altså man gerne vil tabe sig!

Jeg har kun fået tre måltider per dag. Andet har der bare ikke været plads til. Så det virker i alle fald på mig. Og jeg fortsætter!

Hurra!